Under Isen
Tag med på tur i De Fynske Alper med et stjernehold af skuespillere! Det eneste du skal gøre er at downloade app’en Baggaardteatret og snøre vandreskoene og tage afsted.
Oplev Elliott Crosset Hove som en forelsket H.C. Andersen, Sonja Richter som Anna Syberg, Pilou Asbæk som maleren Fritz Syberg og Rosalinde Mynster som den mere ukendte Riborg Voigt, som H.C. Andersen forelskede sig i samt Sofie Torp som arkæologen Sofie, der rejser med os gennem tiderne.
”Under Isen” handler om kunsten og kærligheden, og hvordan alle disse lag smelter sammen i det smukke istidslandskab i Svanninge Bjerge. Det handler i konkret men også i overført betydning om, hvad man kan finde under isen. Skæbner og stemmer, der knager og kalder på at blive opdaget. En 7 km lang vandreforestilling som du kan gå, når du vil.
Læs mere om Under isen her.
Krediteringer
Forfatter: Jannie Schjødt Kold
Instruktør: Jacob Schjødt
Lyddesign: Mathias Sørensen
Musik: Mathias Sørensen
Efter idé af: Jakob Engmann
Produktion: Thomas Dam Jensen
Tekniker: Freja Dreisig Sørensen
Visuel identitet: Lea Adelsten Olsen
Stemmer:
Sofie: Sofie Torp (DK), Sandra Yi Sencindiver (UK), Mille Maria Dalsgaard (DE)
Riborg Voigt: Rosalinde Mynster (DK/UK), Lisa Otto (DE)
H.C. Andersen: Elliott Crosset Hove (DK/UK), Mads Hjulmand (DE)
Anna Syberg: Sonja Richter (DK/UK/DE)
Fritz Syberg: Pilou Asbæk (DK/UK), Patrick Baurichter (DE)