Broer i tiden
Broer i tiden er en samling interaktive lydoplevelser rundt omkring i Holstebro. Alle placeret i appen Vizgu. Nogle af oplevelserne vil bruge byens historie som udgangspunkt, mens andre vil invitere dig til at interagere med Holstebro på en ny måde. Fælles for dem er, at de alle vil forsøge at skabe en ny forbindelse mellem dig og byens rum. Og når din forbindelse til verden udenfor forandrer sig, hvad sker der så inde i dig?
Du kan selv bestemme vejen, rækkefølgen og hvor meget du gerne vil opleve. Broer i tiden kan tage alt fra en time til en hel weekend.
Det er meget simpelt. Tag ned på Storebro og start Broer i tiden. Det eneste du skal gøre er at følge instruktionerne.
Medbring en opladt telefon og hovedtelefoner.
Fortæller: Thure Lindhardt